KT tape

 

 

kinesot_04

Kinesiotape er en elastisk tape, der især er kendt fra sportens verden. Men tapen kan bruges både til idræt, i hjemmet og på arbejdspladsen.

Grundet sin effektive virkning er kinesiotape ofte benyttet af fysioterapeuter, og i FysioDanmark Randers har vi flere fysioterapeuter med speciel interesse og uddannelse inden for kinesiotape.

Ved korrekt brug af kinesiotape, kan den virke på flere områder. Den kan anvendes til at forbedre cirkulationen i et område, til både at dæmpe muskelspændinger eller stimulere muskler, samt til at aflaste disse ved at reducere hævelse og inflammation.  Samtidigt kan tapen virke som understøttelse til sener og led og bruges til at begrænse eller fremme en bestemt bevægelse.

Hvis du lider af en idrætsskade kan du oftest med fordel anvende kinesiotape. Hos os er kinesiotape altid med i vores overvejelser omkring behandlingen eller genoptræningen.

Kinesiotape findes i mange kvaliteter, såvel gode som dårlige. Hos FysioDanmark Randers anvender vi kun den originale kinesiotape, da vi ikke går på kompromis med kvaliteten.