marts 17, 2016 10:48 am

Nyt navn – samme værdier

D. 1.3.2016 ændrede vi navn til FysioDanmark Randers.
Vi har igennem 3 år været med i kæden FysioDanmark, der er den største kæde af fysioterapiklinikker i landet. Her deler vi viden, erfaringer og udvikler nye ydelser og tiltag.

Samarbejdet i kæden fungerer rigtigt godt og nu er tiden moden til, at alle 54 klinikker hedder det samme.
Det er stadig de samme personer, du vil møde i klinikken og vi bevarer vores nære og trygge miljø i huset. Vi værner meget om vores værdier: nærvær, alsidighed og loyalitet – og det vil vi fortsætte med.
Læs mere HER  

Nye kollegaer

På grund af den senere tids barsler samt fortsat stor patienttilgang, har vi fået flere nye ansigter i klinikken.
Vi kan byde velkommen til:

Anne Sofie Hansen – fysioterapeut, fuld tid, arbejder både i Randers og Gjerlev
Camilla Dalby – fysioterapeut, arbejder 2 dage om ugen i Randers sideløbende med sin håndbold i Randers HK
Ingvild Rønhoved – fysioterapeut, arbejder fuld tid i Randers med briksbehandling og holdtræning
Kristian Knap – fysioterapeut, fuldtid, arbejder både i Randers og Stevnstrup
Joan Holdgaard – kontor elev i receptionen de næste 2 år
Pia Bertelsen – ny sundhedscoach, tilbyder kostvejledning og træning samt testning af vores vederlagsfrie patienter.
Læs mere HER

Hurtig tid til behandling

Vi har større patienttilgang end vi kan behandle under sygesikringens overenskomst – derfor tilbyder vi behandling uden lægehenvisning. Du betaler lidt ekstra for behandling uden tilskud, til gengæld sparer du tid ved ikke først at skulle til lægen, samt at du kan få en tid hurtigt hos os.
Jo før du kommer i behandling, jo hurtigere bedring.
Læs mere HER

Facebook konkurrence – 1500 likes

Ny stor konkurrence: vi vil rigtigt gerne op på 1500 likes på vores Facebook side: FysioDanmark Randers.
Like vores side og deltag i konkurrencen om fede præmier:

1 gavekort på kr. 1.000,- til Randers City
1 gavekort på 5 x massage
1 sæt Tobias Jacobsen Trådløse højtalere

Skriv også gerne en anmeldelse på vores Facebook side – hvis du har nogle positive oplevelser at give videre til andre (det er ikke et krav for at deltage i konkurrencen!)