Hjemmebehandling | FysioDanmark Randers

Hjemmebehandling

FysioDanmark Randers har fysioterapeuter med stor erfaring med hjemmebehandling og vi kan derfor også på dette område tilbyde behandling med fokus på kvalitet og nærvær.

Vores fysioterapeuter kommer til dig

Behandlingerne kan ske i dit eget hjem, i beskyttede boliger, på plejehjem eller i lokalcentre.

Hvis din læge skønner, at du ikke kan klare transporten til klinikken, eller at transporten har uhensigtsmæssig indflydelse på behandlingen, kan lægen ordinere hjemmebehandling.

Dette gælder også, hvis lægen skønner, at du får mere ud af træningen, når den foregår i dine egne omgivelser. F.eks. vil du ofte få mere ud af at træne dagligdags funktioner, hvis det sker i dit eget hjem.

De fleste gængse behandlingsformer kan også tilbydes som hjemmebehandling.

Priser for hjemmebehandling

Priserne er de samme som for en almindelig behandling i klinikken – dog skal der også betales et afstandstillæg, som afhænger af afstanden til klinikken.

Se priser for behandling 

 

Vederlagsfri fysioterapi i hjemmet

Er du vederlagsfri patient, så dækkes både hjemmebehandling og afstandstillæg af sygesikringen.

Læs mere om vederlagsfri fysioterapi

Book hjemmebehandling

Kontakt klinikken på telefon 8642 9061 og book din tid i dag.

Se vores telefontid