Ny patient hos FysioDanmark Randers

Velkommen til dig som er ny patient i klinikken

Vi er glade for at kunne byde dig velkommen som ny patient i vores klinik i Niels Brocks Gade 12, hvor du også finder vores træningscenter.

 

Sådan booker du en tid

Du kan booke en tid til behandling på telefon 8642 9061 inden for vores åbningstid.

Her vil du blive spurgt om følgende:

  • Cpr. nummer på den person henvendelsen drejer sig om.
  • Hvad er årsagen til at du ringer..?
  • Har du en henvisning fra din egen læge..?
  • Har du en sundhedsforsikring..?
  • Er medlem af "danmark"..?
  • Hvilken klinik du ønsker at blive behandlet på..?
  • Har du været i klinikken før..?
  • Hvilke dage/tidsrum passer dig bedst for behandling..?

Herefter vil vores sekretær forsøge at finde en tid til dig.

Lægehenvisning

Har du en henvisning fra din egen læge kan du få tilskud til dele af din behandling hos os.

Læs mere om lægehenvisning og priser for behandling

Du behøves ikke lægehenvisning for at få behandling på vores klinik. Ofte kan du spare tid og få en tid til behandling hurtigt, når du ikke først skal forbi lægen og dernæst have booket en tid hos os. Har du fået et problem, der kræver en hurtig indsats, kan du kontakte os på tlf. 86 42 90 61 - så kan vi hurtigt sætte dig igang med undersøgelse og behandling. Ved behandling uden lægehenvisning gives ingen tilskud fra den offentlige sygesikring, til gengæld kan du komme hurtigt igang. "danmark" yder tilskud til behandlingen. Se priser for behandling 

 

Brug din sundhedsforsikring hos os

Har du en sundhedsforsikring privat eller igennem dit arbejde kan du ofte få betalt behandlingen hos os. Kontakt dit forsikringsselskab for at høre mere. Nogle forsikring selskaber kræver at du går til egen læge først og får en henvisning til fysioterapi før de vil dække din behandling. Kontakt derfor altid dit forsikringsselskab og forhøre dig om hvordan du anmelder din skade og hvordan du er dækket.

Læs mere om brug af sundhedsforsikring hos os

 

Tilskud fra "danmark"

Hvis du er medlem af "danmark" kan du få tilskud til fysioterapibehandling hos os uanset om du har lægehenvisning eller ej. Husk at oplyse os om at du er medlem af danmark, så sker registeringen helt automatisk.

Læs mere om medlemskab og muligheder for tilskud af danmark her

Ny patient hos FysioDanmark Randers

Første behandling som ny patient i klinikken

Når du som ny patient kommer i klinikken første gang er der nogle ting som vi har erfaret er rart for dig at vide.

 

Flere lokationer - find den rigtige

Hovedklinikken ligger i Niels Brocks Gade 12. Det er her langt de fleste brugere kommer. Det er også her du finder vores træningscenter.

Har du fået tid i en af vore andre klinikker, så kan du finde adresser på dem her:
Eliteklinikken (Arena Randers), FysioDanmark Spentrup & FysioDanmark Gjerlev

 

Parkering

Foran klinikken har vi egen parkeringsplads hvor du må holder 2 timer. Vær opmærksom på at der i perioder kan være godt fyldt op så du må finde alternativ parkering, men vi har mange pladser i området.

Læs mere om parkering

 

Indgang

Benyt indgangen i opgang 12 og så kan du enten vælge at tage trapperne op til fjerde sal eller benytte dig af elevatoren.

Har du en stor kørestol med skal du i stedet benytte opgang 14 hvor elevatoren er større.

 

Medbring til behandling

Til behandling skal du enten selv medbringe et lagen eller købe et engangslagen i klinikken. Lagenet kan bruges til flere behandlinger og fåes i en lille pose hvori det kan opbevares mellem behandlingerne.

 

Afbud til behandling

Husk at melde afbud til behandling hurtigst muligt så andre kan få glæde af tiden, da vi ofte oplever ventetid på behandling.

Melder du ikke afbud senest kl 9 på dagen for behandling vil du blive faktureret for et udeblivelsesgebyr svarene til en normal behandlingstakst.

Læs mere om afbud

 

Register dig, så vi ved at du er kommet

Meld din ankomst ved at køre dit sygesikringkort igennem kortlæseren til venstre for receptionen. Skærmen vil fortælle dig når kortet er korrekt registeret.

 

Venteområde

Vent i venteområdet indtil du bliver kaldt ind af din fysioterapeut. Du er velkommen til at tage en kop kaffe, te eller kakao fra automaten mens du venter på at det bliver din tur.

 

Betaling

Efter behandling skal du køre dit sundhedskort igennem kortlæseren ved betalingsautomaten til højre for receptionen. Her vil skærmen fortælle dig hvor meget du skylder for dagen behandling og du kan med dit betalingskort betale direkte ved automaten. Ønsker du i stedet kontantbetaling skal du henvende dig hos vores sekretærer i receptionen.